KG-info Bruger-info Uddannelser Personale Elever Internationalt IB

 

 

Forside

Kontakt

Studievalg

Fronter-login

E-mail login

Links

Kantinen


Vedtægter for Kolding Gymnasium

Generelle oplysninger

Undervisning

Visioner og handlingsplaner

Faciliteter

Aktiviteter uden for undervisningen

Kultur og traditioner

 

6. Kultur og traditioner

 

  • Dorotheafest:
    Den årlige store skolefest for elever, forældre og alle ansatte afholdes i november (den tredje lørdag). Denne fest indledes altid med en stor forestilling, som de deltagende elever og lærere arbejder på i det meste af efteråret. Her er alle sejl sat til, og efter forestillingen er der fælles spisning og derefter dans til forskellige bands – gerne lidt stille jazz til forældrene og et aktuelt band til de unge.

     

  • Om fredagen inviterer vi alle
    9. klasser til generalprøve på
    årets forestilling.

 

 

 

 

  • Ekskursioner
    Alle gymnasieelever får tilbud om to flerdagesekskursioner:

  • en indlandsekskursion af 2-3 skoledages varighed med stamklassen i efteråret og

  • en indlands- eller udlandsekskursion/udveksling i 3g af op til 5 skoledages varighed med udgangspunkt i 1-2 af studieretningsfagene
     

  • Alle hf-elever får tilbud om en flerdagsekskursion / udveksling på op til 5 skoledage i foråret i 1hf.

  • Ud over disse årgangsekskursioner er der forskellige faglige ekskursioner typisk på et par dage.

 

 

  • Fredagscafé
    Fredagscafé hører til de forholdsvis nye traditioner på KG. Op til fire gange om året holdes der fredagscafé lige efter skoletid med underholdning, spil og hyggeligt samvær. Flere gange har der været stand-up på programmet, bl.a. med Mick Øgendahl.

 

 

 

 

  • Fællestimer
    I løbet af skoleåret arrangeres der mange forskellige fællestimer. I de seneste år har vi f.eks. haft mange fællestimer med oplæg af en minister (Anders Fogh Rasmussen, Mogens Lykketoft, Bertel Haarder, Poul Nyrup Rasmussen, Eva Kjer Hansen). Socialdemokratiets formand, Helle Thorning-Schmidt har også været på programmet. Der har også været en del teater og musik-arrangementer og f.eks. oplæg fra Operation Dagsværk.

 

 

 

 

  • Idrætsdag
    Hvert år i september har vi den store idrætsdag med mange forskellige discipliner på programmet.

 

 


 

 

  • Introforløb
    - aktiviteter på skolen og i forbindelse med undervisningen
    - hf-introforløb
    - folkedans
    - introture
    - introfest

 

 

 

 

 

  • Julerevy
    I det meste af efteråret plejer en gruppe elever at arbejde med årets julerevy. Revyen er et vældig populært arrangement, og det er selvfølgelig ekstra sjovt at være med. Efter revyen er der Svada-fest.

 

 

 

 

  • Kolding Konferencen
    KAG har et netværk af over 20 europæiske skoler, som vi samarbejder med i forskellige sammenhænge, bl.a. fagligt samarbejde og udvekslinger.
    Hvert andet år afholdes den store internationale Kolding Konference på en af netværksskolerne. I 2004 blev konferencen afholdt på KAG for at fejre 10-års-jubilæum for samarbejdet.
    Se mere om Kolding Konferencen!

    I 2006 blev konferencen afholdt i Torino i februar måned op til de Olympiske Vinterlege.
    I 2008 skal finder konferencen sted i Ungarn.

 

 

 

  • Kulturcafé
    I april holder vi kulturcafé, hvor de kreative fag præsenterer årets arbejde.
    Billedkunst – design – Mediefag – drama

 

 

 

  • Dagsværk:
    KAG har en lang tradition for at deltage aktivt i Operation Dagsværk en dag i begyndelsen af november – denne dag er undervisningsfri, og timerne flyttes til en anden dag.
     

 

 

 

  • Svadafester:
    elevforeningen på KG hedder Svada.
    Svada arrangerer 3-4 fede fester om året.
     

 

 

 

  • Translokation:
    Translokationen er årets højdepunkt: selve translokationen finder sted i kantinen torsdag aften kl. 18. Herefter er der fælles spisning med underholdning i sektorerne.
    Efter spisningen fortsætter festen med café og hyggemusik i kantineområdet og fest med et populært band i hallen. Det plejer at være en utrolig festlig aften.
    I 2007 var festen lidt anderledes på grund af ombygningen af skolen. Translokationen startede kl. 19.30 i hallen, hvorefter der var en reception i to sektorer. Fra kl. 21.30: fest i hallen.


 

 

 

 

 

 

 


 

[Op] [Ret]

KOLDING GYMNASIUM, HF-Kursus og IB School • Skovvangen 10, 6000 Kolding • Tlf.: 76 33 96 00 - Fax: 76 33 96 01 • kg@kolding-gym.dk